Ukraine-ambassader modtager blodige pakker med dyreøjne
Ukraines ambassader i Ungarn, Polen, Kroatien og Italien har fået tilsendt dyreøjne i tilsølede pakker. Ukraine er ved at undersøge hvorfor. Foto: Valentyn Ogirenko/Reuters
Ukraines ambassader i en række europæiske lande har modtaget mærkelige pakker sølet ind i væsker.
Adskillige ukrainske ambassader har modtaget "blodige pakker", der indeholder øjnene fra dyr.
Det oplyser udenrigsministeriet i Ukraines hovedstad, Kyiv.
Det kommer efter en serie brevbomber, der er blevet sendt til adresser i Spanien. Blandt andet den ukrainske ambassade i Madrid.
De pakker, der er sendt til ambassaderne, er sølet ind i en væske med en helt special farve og lugt.
De er havnet på de ukrainske ambassader i Ungarn, Polen, Kroatien og Italien samt generalkonsulater i Napoli og Krakow samt konsulatet i den tjekkiske by Brno. Det oplyser en ukrainsk talsmand.
- Vi er ved at undersøge, hvad der er meningen med budskabet, skriver han på Facebook.
Den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, har beordret sikkerheden ved landets ambassader og konsulater skærpet.
- Vi har grund til at tro, at der er tale om en veltilrettelagt kampagne, der skal skabe terror og frygt på Ukraines ambassader og konsulater, siger Kuleba.
- De ukrainske myndigheder lader sig ikke skræmme. Vi vil fortsætte en effektiv kamp for Ukraines sejr, tilføjer han.
Ukraine har opfordret udenlandske regeringer til at garantere for beskyttelsen af landets ambassader og konsulater i udlandet.
Russiske styrker i Ukraine har i de seneste uger lidt ydmygende militære nederlag på slagmarken i Ukraine.
Seks brevbomber er blevet fundet i Spanien. Den første af brevbomberne eksploderede mellem hænderne på en ukrainer, der er ansat på ambassaden i Madrid. Vedkommende blev lettere såret.
- Sprængladningen forårsagede et sår på en ansats ringfinger, har en talskvinde for den spanske regering oplyst til tv-stationen Telemadrid.
Brevbomben ankom til ambassaden i en almindelig konvolut og blev ikke skannet. Sikkerheden er siden blevet skærpet omkring al post og ved offentlige bygninger og ambassader.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker