Ukraine beder folk flygte fra landets østlige regioner
Kombinationsfoto, som viser kvinde før og efter hun blev flyttet af redningsmandskab fra murbrokkerne af et bombet beboelseshus i Luhansk-regionen. Foto: State Emergency Service Of Ukraine/Reuters
Ifølge ukrainske minister er der opnået enighed med russerne om, at der åbnes ti sikre korridorer i Mariupol.
De ukrainske myndigheder beder folk flygte fra landets østlige regioner. De advarer om, at der snart ikke vil være tid til at flygte fra fremrykkende russiske styrker.
- De næste dage kan være sidste mulighed for at flygte. De russiske styrker prøver at afskære alle mulige flugtveje, skriver guvernør Serhij Gaidaj på Facebook.
Efter at de russiske styrker har trukket sig fra det meste af det nordlige Ukraine, ventes den næste store offensiv i Donbas-regionen, hvor Rusland og russisk-støttede oprørere allerede kontrollerer store områder.
Den ukrainske vicepremierminister, Irena Vereshtjuk, siger, at der ved lokale forhandlinger med russerne er opnået enighed om, at der åbnes ti sikre korridorer - overvejede i det sydlige og østlige Ukraine.
Men indbyggere i den belejrede by Mariupol har fået besked på, at de må bruge deres egne køretøjer til at komme ud af byen.
Mange tidligere forsøg på at få etableret sikre passager for busser, der skulle bringe forsyninger til Mariupol og tage civile med ud, er slået fejl siden russerne indledte invasionen af Ukraine den 24. februar.
Ukrainske styrker står klar ved en hovedvej, der forbinder Kharkiv og Donetsk. Den spiller en strategisk rolle før det forventede russiske angreb fra Donbass.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned