Ukraine beskylder separatister for at planlægge offensiv
Ifølge Osce trækker separatisterne våben tilbage, men det er bare forberedelse til nyt angreb, siger Ukraine.
Ukraine beskylder prorussiske separatister for at udnytte våbenhvile til at flytte rundt på styrker for at forberede ny offensiv i det østlige Ukraine.
Forsvarskommandoen rapporterer, at våbenhvilen, som blev aftalt 12. februar, omsider respekteres.
Men det er formentlig ifølge det ukrainske militær alene fordi, at separatisterne forsøger at omplacere sine styrker.
- I et forsøg på at aflede OSCE-observatørerne flytter oprørerne deres militærudstyr væk fra fronten, og kører det tilbage om natten, siger talsmand for det ukrainske militær Andrij Lysenko.
- Der er tegn på, at fjenden forbereder flere offensiver.
Ukrainerne frygter blandt andet, at separatisterne vil forsøge at erobre sortehavsbyen Marjupol og Artemivsk, en mindre by nord for Donetsk.
Natten til søndag har det været stille ved fronten, efter at oprørerne lørdag sendte i alt 34 bomber mod regeringssoldaternes positioner.
Oprørerne beskylder samtidig regeringssoldaterne for at have affyret mortergranater og raketter mod Donetsk 26 gange det seneste døgn. Det melder oprørernes pressetjeneste i højborgen Donetsk.
Observatører fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE, rapporterede lørdag, at man har registreret tilbagetrækning fra fronten som aftalt ved mødet i Minsk tidligere på måneden.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned