Ukraine beskyldes for at bringe civile liv i fare med ulovlig taktik

I snart et halvt år har Ruslands krig i Ukraine medført risikoen for en atomulykke.

De russiske tropper besatte tidligt Europas største atomkraftværk i Zaporizjzja.

Det har ført til gentagne beskyldninger om, at de bruger området til at skjule våben og beskyde ukrainerne, der af gode grunde ikke tør svare igen med tunge skyts rettet mod mål klods op ad atomreaktorerne.

I denne uge kaldte chefen for Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), Rafael Grossi, situationen for "skrøbelig".

- Alle sikkerhedsprincipper er blevet brudt på den ene eller anden måde. Og vi kan ikke tillade, at det fortsætter, sagde Grossi sent tirsdag.

Også russernes fremfærd ved det nedlagte kraftværk Tjernobyl har fået mange til at advare om risikoen for en atomkatastrofe.

Men russerne er ikke ene om at blive anklaget for at gøre brug af farlig taktik i krigen.

Også den ukrainske side har gjort sig skyldig i det, mener menneskerettighedsorganisationen Amnesty International.

- Ukrainske styrker har sat civile i fare ved at etablere baser og bruge våbensystemer i tætbefolkede beboelsesområder, herunder i skoler og på hospitaler, skriver Amnesty.

Ngo'en har været i nogle af de regioner af Ukraine, hvor Rusland har sat hårdt ind med sine angreb: Donbas, Kharkiv og Mykolajiv.

Fra april til juli i år har Amnestys folk besøgt ramte områder og talt med overlevende, vidner og pårørende.

Det har givet beviser for, at ukrainske styrker bevidst har valgt at skyde igen med udgangspunkt i befolkede boligområder, som ikke var blevet ryddet for beboere. Også selv om der var brugbare alternativer i nærheden.

Dermed har de bragt de civile i fare for gengældelsesangreb fra russisk side, skriver ngo'en.

For eksempel fortæller en kvinde fra en landsby syd for Mykolajiv, at militærfolk tog hendes nabos hus i brug. Hendes 50-årige søn gik ofte ind til dem med mad.

- Jeg tiggede ham flere gange om at holde sig væk, fordi jeg frygtede for hans sikkerhed, siger hun.

Den 10. juni gik det galt, da et raketangreb ramte huset.

- Min søn var ude i gården, og jeg var indenfor. Han blev dræbt på stedet. Hans krop blev flået i stykker. Vores hjem blev delvist ødelagt, fortæller kvinden.

I alt har Amnesty dokumenteret, at det er sket i 19 forskellige byer og landsbyer.

Blandt andet har ngo'en bevidnet, at ukrainske styrker oprettede baser eller arbejdede med udgangspunkt i fem forskellige hospitaler.

Det er et brud på international humanitær lovgivning, skriver Amnesty.

- Ukraines regering bør straks sikre, at den placerer sine styrker væk fra tætbefolkede områder - eller burde evakuere civile fra områder, militæret opererer i, siger Agnès Callamard, generalsekretær i Amnesty International.

Ngo'en understreger dog også, at den ukrainske hærs praksis "på ingen måde" berettiger Ruslands mange vilkårlige bombeangreb - ofte med forbudte våben som klyngebomber.

- Alle parter i en konflikt skal altid skelne mellem militære mål og civile og tage alle tænkelige hensyn, herunder valg af våben, for at minimere skaden på civile.

- Vilkårlige angreb, der dræber eller skader civile, er krigsforbrydelser, skriver Amnesty International.

/ritzau/