Lægen tilføjer, at de ukrainske myndigheder nægtede lægeholdet adgang til at tage blodprøver og at teste hende for giftstoffer.
Fem vestlige læger besøgte i sidste uge det fængsel, hvor Timosjenko tilbageholdes for at undersøge oppositionslederen, idet der er udtrykt bekymring for hendes sundhedstilstand.
De tre canadiske og to tyske læger omfattede en kardiolog og en neurolog, oplyser det ukrainske fængselsvæsen i en erklæring.
- Efter at have mødt og undersøgt fru Timosjenko, er det vores opfattelse, at der er behov for en blod- og toksikologiprøve, siger læge Peter Kujtan i et brev til Ukraines ambassadør i Ottawa, Troy Lulasjnik.
Lægeholdet var ifølge Kujtan blevet inviteret af Ukraine for at udføre undersøgelsen, og de medbragte selv diagnostisk udstyr, som kunne vise prøveresultaterne på stedet.
- Men de ukrainske myndigheder nægtede at tillade brugen af udstyret og sagde, at det ville være brud på en række af landets love. Vi ville kunne blive retsforfulgt, siger Kujtan og tilføjer:
- Vi er overbeviste om, at denne kvinde er syg og har konstante smerter. Der er behov for toksikologi- og andre laboratorieprøver, skriver han i brevet.
Timosjenko blev i oktober idømt syv års fængsel for magtmisbrug, mens hun var premierminister. Sagen blev rejst få måneder efter, at hun tabte knebent til præsident Viktor Janukovitj.
Den Europæiske Union har støttet hendes påstande om, at sagen var politisk. EU har forsinket underskrivelsen af ​​en aftale, der ville kunne bane vej for et senere ukrainsk medlemskab.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker