Ukraine forlænger aftale om gasforsyninger fra Rusland
Ukraine underskriver aftale om gasleverancer for de næste tre måneder.
Ukraine har forlænget en aftale om at få naturgas fra Rusland med tre måneder.
Landet har torsdag underskrevet en ny aftale om at købe russisk gas. Den gælder for andet kvartal - altså frem til 30. juni.
Det oplyser det ukrainske energiministerium i en meddelelse.
Aftalen er en forlængelse af den såkaldte "vinterpakke" mellem det ukrainske gasselskab Naftogaz og det russiske Gazprom, som udløb 31. marts.
I begyndelsen af marts truede Rusland med at indstille leverancerne af gas til nabolandet, men striden blev løst, da Ukraine lovede at lægge tilstrækkeligt med penge på bordet.
Aftalen er en "sejr" for en økonomisk tilgang til forholdet mellem Naftogaz og Gazprom frem for en politisk tilgang, hedder det i en udtalelse på energiministeriets hjemmeside.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet