Ukraine hævder at have ødelagt russisk minestryger i Sortehavet
Ukraine melder at have ødelagt russisk minestryger. Samtidig melder Rusland om droneangreb fra ukrainske side.
Ukrainske styrker har ødelagt en russisk minestryger i Sortehavet, skriver den ukrainske flåde søndag på beskedplatformen Telegram.
Der skal være tale om en minestryger af typen Project 226-M Kovrovets, og angrebet skete lørdag aften.
Tidligere søndag har Ruslands forsvarsministerium desuden meddelt, at det russiske luftforsvar over Krimhalvøen har nedskudt missiler, som Ukraine havde affyret. Rusland annekterede illegalt Krimhalvøen fra Ukraine i 2014.
Derudover blev 103 droner ifølge Rusland nedskudt - 62 af dem over russiske regioner.
Lokale kilder har oplyst, at seks droner styrtede ned på området for et olieraffinaderi i Slavjansk i Krasnodar-regionen i det sydlige Rusland.
Ifølge nyhedsbureauet Interfax har olieraffinaderiet standset arbejdet efter hændelsen.
Olieraffinaderiet er et privat anlæg med en kapacitet på fire millioner tons olie om året, svarende til omkring en million tønder om dagen.
Senere søndag har en ukrainsk efterretningskilde oplyst, at droner fra den ukrainske sikkerhedstjeneste SBU og militæret ramte et olieraffinaderi og militær flybase i Krasnodar.
Generelt har Rusland meldt om en stigning i ukrainske angreb mod russisk territorium, siden russiske styrker indledte en offensiv i Kharkiv-regionen tidligere på måneden.
Næsten 10.000 mennesker er blevet evakueret fra Kharkiv, sagde regionens guvernør, Oleh Synjehubov, lørdag.
Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har i et interview med AFP, advaret om, at Rusland kan intensivere den igangværende offensiv i Kharkiv-regionen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde