Ukraine indfører paskontrol i Østukraine
Indbyggere i Ukraine skal fremover vise pas, hvis de rejser ind og ud af oprørskontrollerede områder i øst.
Alle personer, der vil rejse ind eller ud af områder i Østukraine, der kontrolleres af prorussiske separatister, skal fremover vise pas, oplyser landets grænsevagt-tjeneste.
Målet er at lukke af for de oprørskontrollerede områder, og det betyder de facto, at der kommer en international grænse i Østukraine.
- Ukrainske borgere får tilladelse til at rejse ind og ud af områder på betingelse af, at man viser pas, siger den ukrainske grænsevagt-tjeneste i en meddelelse.
Udlændinge vil blive sendt til særlige kontrolposter, hvor myndighederne skal have afklaret formålet for rejsen. Man skal enten vise pas eller det nødvendige visum, hedder det i meddelelsen.
Beslutningen synes at signalere, at der bliver skabt en stadig mere formel grænse mellem de prorussisk kontrollerede områder og resten af Ukraine.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned