Ukraine-koalition skal mødes i Frankrig for at tale om våbenhvile
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, vil næste uge samle lande, der støtter Ukraine, for at tale om våbenhvile. (Arkivfoto). Foto: Stephanie Lecocq/Reuters
Flere europæiske ledere skal mødes i Paris i næste uge, herunder Zelenskyj, siger Frankrigs præsident Macron.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Ledere af lande, der støtter Ukraine, skal mødes torsdag i næste uge for at diskutere udsigterne til en våbenhvile i Ukraine.
Det siger Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ventes at deltage i mødet i Paris.
Senest har Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, været vært for et møde for forsvarschefer fra en række lande, der støtter Ukraine.
Landene har samlet sig i en såkaldt "koalition af villige".
Annonce
På mødet i Paris skal lederne "finjustere" det arbejde, de har gjort for at sikre, at en våbenhvile i Ukraine vil være holdbar, siger Macron.
Mødet vil efter planen ske efter samtaler i Saudi-Arabien mandag, hvor repræsentanter for både Rusland og Ukraine skal mødes med USA.
Emmanuel Macron oplyser, at der torsdag i næste uge skal holdes et møde i Paris, hvor EU-ledere skal diskutere udsigterne til våbenhvile i Ukraine. Foto: Ludovic Marin/Ritzau Scanpix
Her står en våbenhvile også øverst på dagsordenen.
Fra amerikansk side har det lydt fra præsident Donald Trump, at han er meget optaget af at få gjort en ende på den over tre år lange krig mellem Rusland og Ukraine.
Han har for nylig talt i telefon med både Zelenskyj og Ruslands præsident, Vladimir Putin.
Der er sket store fremskridt, mener Trump, som har sagt, at man aldrig har været tættere på en afslutning på krigen end netop nu.
Under en samtale mellem Trump og Putin tirsdag gik Putin med til en våbenhvile for angreb på energiinfrastruktur i Ukraine.
Den ukrainske præsident Zelenskyj mener dog ikke, at den aftale har ført noget med sig.
På et EU-topmøde i Bruxelles sagde han torsdag, at "intet havde ændret sig".
Han opfordrede EU til at øge den militære støtte til Ukraine. Det lovede 26 ud af de 27 EU-lande efterfølgende, at de ville gøre.
Annonce
Ungarn står som det eneste EU-land uden for erklæringen.
Flere europæiske lande har samtidig meldt sig klar til at sende fredsbevarende styrker til Ukraine i tilfælde af en våbenhvile eller fredsaftale.
Det scenarie har Rusland været meget kritisk overfor. Landet mener samtidig, at det er en forudsætning for fred, at Vesten holder op med at støtte Ukraine militært.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned