Ukraine-krise: 5000 på gaden i Rusland for frie medier
Foto: Anatoly Tanin /Scanpix
Anatoly Tanin /Scanpix
Omkring 5000 mennesker, hvoraf nogle viftede med ukrainske flag, gik på gaden i den russiske hovedstad, Moskva, for at protestere mod, hvad de kalder regeringens overgreb på uafhængige medier, der forsøger at dække krisen i Ukraine.
I de seneste uger har Rusland fjernet en mangeårig redaktør af den populære russisk nyhedshjemmeside Lenta.ru og fjernet en uafhængig tv-kanal fra sendefladen.
Regeringen afviser påstandene om censur af medierne.
De fleste russere støtter Kremls politik over for Ukraine og annekteringen af den ukrainske halvø Krim, som har givet præsident Vladimir Putin et løft i de hjemlige meningsmålinger.
Under overvågning af mange politibetjente lyttede demonstranterne til flere taler fra aktivister, der talte imod de statsligt kontrollerede medier.
- Ruslands store problem er i øjeblikket løgnene, og det problem har ført til krig i Ukraine og isoleringen af Rusland fra resten af verden, siger Igor Yakovenko, der er tidligere chef for russiske journalistforbund, som hjalp med at arrangere demonstrationen.
Krisen i Ukraine har ført til det mest alvorlige dødvande mellem Rusland og Vesten i årtier, hvor begge sider beskylder modparten for at manipulerer med medierne til politiske formål.
I marts blokerede Rusland adgangen til blogs tilhørende Kreml-kritiske Aleksej Navalnij og skaklegenden Garry Kasparov og andre internetsider, der er blevet platform for oppositionens stemmer.
Kort efter blev en lov vedtaget, der kan pålægge internetudbydere at blokere for adgangen til visse websteder, der opfordrer til at deltage i demonstrationer, som ikke er officielt godkendt,
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde