Ukraine melder om 18 nedskudte russiske droner og et missil
Luftforsvarssystemer blev taget i brug i ni regioner i Ukraine, har luftvåbnet oplyst i en besked på Telegram.
Rusland har affyret 23 droner i løbet af natten til mandag. Også et krydsermissil er blevet affyret.
Det oplyser ukrainske luftvåben mandag, skriver nyhedsbureauet Reuters.
18 af dronerne samt missilet blev skudt ned, før de nåede deres mål.
Luftforsvarssystemer blev taget i brug i ni regioner i Ukraine, har luftvåbnet oplyst i en besked på beskedtjenesten Telegram.
Reuters har ikke selvstændigt kunne bekræfte oplysningerne.
Der er ingen oplysninger om, hvad der er sket med de droner, som ikke er blevet ødelagt.
Ukraine beskylder jævnligt Rusland for droneangreb, ligesom Rusland også ofte anklager Ukraine for at sende droner ind over russisk territorium.
Regeringen i Ukraine har for nylig sagt, at det forventer, at Rusland vil rette sine angreb primært mod el-, varme- og vandforsyningen i Ukraine i løbet af vinteren, hvor energiforsyningen spiller en vigtig rolle.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker