Ukraine melder om russisk angreb på beboelse og kunstmuseum
Et krater kan her ses i Odesa efter nattens angreb. Foto: Stringer/Reuters
Natten til mandag har Rusland angrebet Ukraine med droner og missiler, oplyser Ukraines flyvevåben.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Rusland har natten til mandag angrebet Ukraine med fire missiler og omkring ti angrebsdroner i den sydlige del af landet.
Det oplyser Ukraines flyvevåben.
Ifølge det ukrainske militær har det skudt 15 Shahed-droner og et Kh-59-missil ned. Angrebet blev iværksat fra russiskbesatte områder i Ukraine.
Den ukrainske indenrigsminister, Igor Klymenko, oplyser, at 20 beboelsesejendomme, et kunstmuseum og infrastruktur blev ramt i angrebet.
Otte personer er kommet til skade, lyder det fra ministeren.
Annonce
Andrij Yermak, der er stabschef ved det ukrainske præsidentkontor, har offentliggjort billeder fra havnebyen Odesa, hvor man angiveligt kan se skaderne fra et eller flere russiske angreb.
Shahed-dronerne, som Rusland beskyldes for at have anvendt, bliver produceret i Iran. Kh-59-missiler er russiskproducerede.
Knuste ruder i en bygning i Odesa efter et russisk angreb natten til mandag. Foto: Stringer/Reuters
Ukraine har adskillige gange tidligere beskyldt Rusland for at sende iranskproducerede droner ind over ukrainsk territorium.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker