Ruslands præsident, Vladimir Putin, ses sammen med Nordkoreas leder, Kim Jong-un, ved deres møde i Pyongyang i juni. Her indgik de en forsvarspagt, som nu er underskrevet af Putin og dermed en del af russisk lov. Foto: Vladimir Smirnov/Reuters
Forsvarschef betegner situationen ved frontlinjen som vanskelig og siger, at der er tegn på optrapning.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Nordkoreanske soldater er ved at gøre klar til at deltage i kamp side om side med russiske styrker.
Det oplyser Ukraines forsvarschef, Oleksandr Syrskyj.
Meldingen kommer efter en samtale mellem Syrskyj og den amerikanske general Christopher Cavoli, der er USA's øverstbefalende i Europa.
- Vi har talrige rapporter om, at nordkoreanske soldater gør klar til at deltage i kampoperationer sammen med russiske styrker, skriver Syrskyj i et opslag på Facebook.
Syrskyj betegner situationen ved frontlinjen som "vanskelig" og siger, at der er "tegn på optrapning".
Annonce
Kort forinden var der kommet en melding fra Moskva om, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, har underskrevet en forsvarspagt med Nordkorea.
Det fremgår af et dekret offentliggjort lørdag.
Ukrainske soldater lægger miner ud som forsvar mod de russiske kampvogne ved frontlinjen i Donetsk-regionen. Situationen her er vanskelig, og der er tegn på optrapning, siger Ukraines forsvarschef. Foto: -/Ritzau Scanpix
Aftalen betyder, at begge lande vil være forpligtede til "øjeblikkeligt" at give militær bistand, hvis det andet land bliver invaderet.
Den blev indgået mellem Putin og Nordkoreas leder, Kim Jong-un i juni efter et topmøde i den nordkoreanske hovedstad, Pyongyang.
Ruslands overhus blåstemplede traktaten denne uge, mens underhuset godkendte den sidste måned.
Traktaten styrker de tættere bånd mellem Rusland og Nordkorea, efter at Rusland indledte en invasion af Ukraine i februar 2022.
En lang række meldinger fra Sydkorea og vestlige lande peger i retning af, at Nordkorea har sendt våben til Rusland.
Ukrainske eksperter siger, at de har fundet spor af våbnene på steder, hvor russiske angreb har fundet sted.
Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagde torsdag, at Nordkorea har sendt 11.000 soldater til Rusland.
Han tilføjede, at nogle af dem har lidt tab i kampe mod ukrainske styrker i Ruslands sydlige Kursk-region, der grænser op til Ukraine.
Annonce
Rusland har ikke bekræftet, at de nordkoreanske soldater er til stede i landet.
Men Sydkorea, der holder nøje øje med udviklingen i nabolandet mod nord, har bekræftet, at der er sendt mindst 10.000 soldater fra Nordkorea til Rusland.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub