Ukraine raser over at melodigrandprix ikke må holdes hos dem
EBU har besluttet, at næste års europæiske melodigrandprix på grund af krigen ikke må holdes i Ukraine.
Ukraine fordømmer fredag EBU, den europæiske sammenslutning af radio- og tv-stationer, for at have besluttet at fratage Ukraine næste års melodigrandprix.
Også selv om det var det ukrainske bidrag, der vandt dette forårs europæiske musikdyst. Det skriver AFP.
EBU har henvist til, at omstændighederne i det krigsramte land, gør, at man er nødt til at afholde næste års melodigrandprix i et andet land.
- Vi vil kræve, at denne beslutning ændres, for vi mener, at vi vil være i stand til at opfylde alle forpligtelser, siger Ukraines kulturminister, Oleksandr Tkatjenko.
- Vi kræver yderligere forhandlinger om at være vært for Eurovision-2023 i Ukraine, fremgår det af hendes erklæring.
Det europæiske melodigrandprix Eurovision vil ikke blive afholdt i vinderlandet Ukraine i 2023, skriver EBU i en pressemeddelelse.
EBU siger, at det sammen med UA: PBC, som er ukrainsk stats-tv, har undersøgt muligheden for at afholde sangkonkurrencen næste år.
Men "med dyb beklagelse" har styregruppen bag Eurovision konkluderet, at det ikke er sikkert. Og derfor kan næste års melodigrandprix ikke afholdes i Ukraine
Ukraine blev i februar invaderet af Rusland, og det er altså denne krig, som gør situationen i landet for usikker.
EBU understreger, at Eurovision er en af "de mest komplekse tv-produktioner i verden". Det skyldes, at tusindvis af mennesker arbejder på og deltager i produktionen. Det kræver samtidig et års planlægning.
Det er ellers tradition, at vinderlandet også vinder værtskabet for det følgende år.
I midten af maj løb den ukrainske gruppe Kalush Orchestra overbevisende med sejren foran Storbritannien med sangen "Stefania". Nu bliver det formentlig Storbritannien, der får tilbudt at afholde næste års musikdyst.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned