Ukraine: Russiske kampvogne krydser grænsen igen
Både soldater og russisk militærudstyr er kørt ind i Ukraine, rapporterer militærkommandoen i Ukraine.
Russiske kampvogne og missilsystemer fulgt af mandskabsvogne har krydset grænsen til Ukraine, siger en talsmand fra den ukrainske regeringshær.
Soldaterne og de russiske militærkøretøjer har retning mod sortehavsbyen Marjupol, hvor der forleden lød meldinger om, at prorussiske separatister skulle planlægge en offensiv.
- Trods Minsk-aftalen er der leveret militært udstyr og ammunition over grænsen, siger Andrij Lysenko.
- Flere end 20 kampvogne, 10 artillerisystemer og 15 lastbiler har krydset grænsen i retning af Novoazovsk, siger talsmanden.
Torsdag i sidste uge indgik de stridende parter efter møder mellem de fire øverste politiske ledere i Rusland, Ukraine, Tyskland og Frankrig en aftale i den hviderussiske hovedstad, Minsk.
Her blev man enige om en køreplan for fred og en våbenhvile, der trådte i kraft natten til søndag 15. februar.
Flere steder i det østlige Ukraine har separatister og ukrainske regeringssoldater kæmpet videre trods aftalen om at indstille alle kamphandlinger.
Blandt andet i byen Debaltseve fortsatte voldsomme kampe, og det endte med, at de ukrainske soldater tidligere på ugen trak sig fra byen efter store tab og med sårede i hundredvis.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie