Ukraine skal finde over 2000 dommere for at leve op til krav fra EU

På en typisk arbejdsdag behandler dommer Vira Levko dusinvis af administrative sager og adskillige kriminalsager.

Mange af hendes kolleger har langt mere at lave end hende, siger hun.

Vira Levko er dommer i Ukraines hovedstad, Kyiv. Når hun fortæller kolleger i udlandet om arbejdsbyrden, har de svært ved at tro hende.

- De forstår ikke, hvordan en dommer kan have så meget information i sit hoved, siger hun.

Årsagen til de massive arbejdsbyrder for Ukraines dommere og den lange sagsbehandlingstid er, at landet mangler så mange som over 2000 dommere.

Ukraine er i gang med at forsøge at udfylde de mange tomme sæder rundt om i landets retssale.

Men det tager tid.

Ud over, at der skal ansættes 2000 nye dommere, skal omtrent lige så mange af de nuværende dommere kontrolleres for muligt magtmisbrug.

For hvis Ukraine vil gøre sig håb om en dag at blive medlem af EU, skal der gennemføres reformer i retssystemet og ryddes op i korruptionen, som er et udbredt problem i Ukraine.

Ukraine tog i 2014 skridt i retning af at reformere domstolene.

Det skete efter den såkaldte Maidan-revolution, hvor ukrainerne i stort antal gik på gaden og i sidste ende væltede den tidligere, prorussiske regering.

Men de reformer, der blev sat i gang, mødte modstand og var kun delvist en succes.

I takt med at dommere gik på pension eller blev fjernet fra embedet, manglede der på et tidspunkt 2600 dommere i systemet. Det svarer til en tredjedel af den samlede dommerstand.

- Der er ikke en eneste domstol i Ukraine, hvis arbejdsbyrde er normal, siger Ruslan Sydorovytj.

Han er næstformand i det udvalg, der fører tilsyn med udpegning af nye dommere.

- Nogle steder er arbejdsbyrden stor. Andre steder er den simpelthen katastrofal.

Krigen lægger yderligere pres på domstolene. Ud over de civile sager, der skal behandles af domstolene, er der indledt omkring 100.000 sager om formodede russiske krigsforbrydelser i Ukraine.

I de næste måneder forventer Ruslan Sydorovytj, at der vil blive ansat 1100 dommere ved lokale domstole og appeldomstole.

Men det er kun første skridt i det "supermaraton", som kan vare flere år og kræve op mod 7000 jobsamtaler, siger han.

Af de nuværende dommere skal omkring 2000 undersøges.

Det gælder også i Ukraines øverste domstol, der længe har været plaget af skandaler. Her er fem pladser ubesat.

- Vi har dommere, der hjalp med at plyndre milliarder i form af fast ejendom, som i stor stil har krænket menneskerettigheder, og som har russisk statsborgerskab og aktivt hjalp Rusland i krigens første dage, siger Mykhajlo Zjernakov.

Han er leder af Dejure-fonden. Det er en ngo, der skal sikre, at reformer af retssystemet i Ukraine gennemføres.

- Den største politiske udfordring bliver at opbygge institutioner, der er tilstrækkeligt uafhængige, siger han.

Både EU og demokratiforkæmpere i Ukraine har rettet et kritisk blik mod den ukrainske forfatningsdomstol.

Dens tidligere chef, Oleksandr Tupytskyj, er eftersøgt på mistanke om, at han blandt andet skal have bestukket vidner.

Tupytskyj, der i dag bor i Østrig, nægter sig skyldig.

/ritzau/Reuters