Ukraine-topmøde i Tyskland udsættes af Biden-fravær
Den amerikanske Ramstein-luftbase i Tyskland ses her i august. (Arkivfoto). Foto: Andreas Arnold/Ritzau Scanpix
USA's præsident, Joe Biden, kan ikke komme til Ukraine-topmøde, og nu er det udskudt.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Et Ukraine-topmøde på den amerikanske base Ramstein i Tyskland er udsat.
Det oplyser det amerikanske militær onsdag i en meddelelse ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Meldinger om fremtidige møder i Ukraine Defense Contact Group vil komme, står der i meddelelsen.
Under besøget i Tyskland skulle USA's præsident, Joe Biden, lørdag have været vært for mødet. Men han udskød rejsen, da han har travlt med at hjælpe efter orkanen Helenes hærgen i det sydøstlige USA.
Ydermere ventes en anden orkan at ramme Florida onsdag lokal tid.
Annonce
Siden Bidens afbud tirsdag har der været usikkerhed om topmødet, og blandt andre en rådgiver for den polske præsident, Andrzej Duda, meldte mødet aflyst.
- Præsidenten rejser ikke til Ramstein, for dette møde kommer ikke til at finde sted i Ramstein, sagde Mieszko Pawlak, som er udenrigspolitisk rådgiver for Duda, ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Joe Biden giver tirsdag en opdatering om føderalregeringens respons på orkanen Helene. Snart rammer en ny orkan Florida, og derfor kan præsidenten ikke komme til Ukraine-møde. Foto: Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix
Ukraine Defense Contact Group - eller Ramstein-gruppen, som den også kaldes - begyndte, efter at Rusland indledte en invasion af Ukraine i februar 2022.
Her samlede den amerikanske regering ligesindede lande, for at de kunne tale om og koordinere våbendonationer over for den ukrainske regerings ønsker.
Lørdagens møde skulle være første gang, at stats- og regeringsledere fra gruppen mødtes i det format.
Den skulle efter planen være indledt med bemærkninger fra Biden, Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og den tyske forbundskansler, Olaf Scholz. Det sagde en tysk embedsmand tirsdag til nyhedsbureauet Reuters.
Embedsmanden talte til journalister på betingelse af at være anonym.
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og briternes premierminister, Keir Starmer, skulle også have deltaget.
Men en tysk regeringstalsmand bekræfter til Reuters, at der ikke bliver et Ramstein-møde på lederniveau denne weekend.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker