Ukraines centralbankchef går på orlov efter dødstrusler
Leder af den ukrainske centralbank er sendt på tvungen orlov. En efterfølger er endnu ikke udpeget.
Chefen for Ukraines centralbank, Valeria Gontareva, meddelte onsdag, at hun tager orlov, og at hendes næstkommanderende midlertidigt overtager hendes post.
Gontareva indgav sin afskedsbegæring for en måned siden, efter at hun havde modtaget dødstrusler og var blevet offer for en hadekampagne i Kijev.
Hun skulle onsdag give endelig melding om sin afsked, men Ukraines præsident har endnu ikke taget imod hendes afskedsbegæring, og han har ikke nomineret en efterfølger for hende.
Centralbankens vicedirektør, Jakiv Smolij, overtager ledelsen midlertidigt.
- Valeria Gontareva indstiller alle officielle aktiviteter, indtil parlamentet har godkendt hendes opsigelse, siger centralbankens bestyrelse.
Gontareva havde støtte fra Den Internationale Valutafond og investorer til en linje, der skulle rette op på Ukraines økonomi.
- Jeg tror, at min efterfølger vil være professionel og uafhængig, men der er et stærkt politisk pres mod alle i denne stilling, siger Gontareva.
Under en hadekampagne mod hende satte demonstranter i marts en ligkiste i centralbankens hovedindgang.
Under Gontarevas ledelse har Ukraine fået en flydende valuta, og der er foretaget en delvis omstrukturering af landets banksystem.
Det har ført til lukning af 80 banker, som blev anvendt til hvidvaskning af penge og illegale transaktioner.
Selv om Ukraine i årevis har været i gang med omfattende økonomiske reformer, har landet fortsat enorme problemer med korruption.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde