Ukraines enker forsøger sammen at få livet til at gå videre

Olga Slysjyk frygtede med det samme det værste, da hendes mand, Mykhajlo, ikke sendte en hilsen på hendes fødselsdag i januar i år.

Mykhajlo var draget til frontlinjen som militæringeniør i det østlige Ukraine.

Det var ikke usædvanligt for den 40-årige Mykhajlo, der oprindeligt var uddannet advokat, at være offline i dagevis ad gangen.

Men Olga Slysjyk vidste, at han ville prøve at få fat i hende på en eller anden måde, hvis han var i live og havde det godt.

- Jeg var sikker på, at han ville ringe eller finde en måde at lykønske mig på. Men jeg havde haft en meget dårlig drøm, og jeg vidste allerede, at der var noget galt, siger hun til AFP.

Dagen efter sin fødselsdag modtog hun beskeden. Mykhajlo var død.

Olga befinder sig i Ukraines hovedstad, Kyiv. Hun er iført sort tøj og holder sin toårige søn, Viktor, i armene.

Olga er en del af det stigende antal kvinder, der er blevet enker, her lidt over et år efter at Rusland invaderede Ukraine.

For når mændene lader livet i kamp for Ukraines frihed, står kvinderne tilbage og skal leve videre uden deres elskede.

Ingen af de to kæmpende sider har offentliggjort de eksakte tal for dræbte soldater.

Men nyligt lækkede amerikanske efterretningsdokumenter tyder på, at op mod 17.500 ukrainske soldater har mistet livet.

Olga Slysjyk fortæller, at en gruppe på sociale medier for krigsenker havde mere end 300 medlemmer, på det tidspunkt hun meldte sig ind.

Hun meldte sig ind i januar, da hendes mand blev dræbt, mens han forsvarede Soledar i den østlige Donetsk-region. Siden er gruppen mere end fordoblet i størrelse.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, var i august sidste år vært for enker og deres børn ved en æresceremoni. Her forsikrede han de pårørende om, at deres kære ikke havde kæmpet forgæves.

- De vil for evigt forblive i kamp. Men de lever videre i deres slægtninges hukommelse, sagde han, mens han hilste på de sørgende kvinder og deres børn en efter en.

30-årige Olga Slysjyk, der blev født i Mariupol - en havneby belejret og erobret af russiske styrker sidste forår - siger, at hun udtrykker sin sorg ustandseligt.

- Jeg kan stå, mens jeg åbner en konservesdåse, og bryde grædende sammen og råbe i frustration: "Ikke engang det her er jeg i stand til". Indtil dåsen så pludselig åbner.

Enkerne lever videre, for det bliver de nødt til.

Det er den filosofi, Oksana Borkun, som også mistede sin mand til den russiske invasion, lever efter.

Hun har skabt organisationen "We Have to Live", der støtter enker - den samme gruppe, som Olga Slysjyk sluttede sig til.

- Vores mænd giver deres liv, så vi kan leve videre, siger hun.

Oksana Borkun siger, at mens regeringen tilbyder økonomisk og psykologisk støtte, ønsker hun at gå et skridt videre.

- Kvinderne står med en enorm smerte. Livet går videre omkring dig, og du vil gerne tale med dem, der forstår, siger hun.

Organisationen samler penge ind til enker og giver dem en platform, hvor de kan dele deres sorg.

For Olga Slysjyk har hendes mands familie vist sig at være en stærkere støtte end hendes egen.

Hun håbede at kunne søge støtte ved sin mor, der også er enke. Men Olgas tab har ikke bragt dem tættere sammen. Her hjælper gruppen Olga mere.

Tre måneder efter Mykhajlos død er Olga Slysjyk stadig knust. Det er en umulig afvejning, om hans offer var det værd.

- Han sagde, at han skulle derhen for mig og Viktor, fortæller hun.

Hendes mand mente, at Ukraine ikke havde andet valg end at kæmpe imod og vinde krigen.

- Men hvis han ville have mig til at have det godt, skulle han være ved min side, ikke et andet sted.

/ritzau/AFP