Ukraines hær mangler intelligente og modige mænd til at rydde miner

En øredøvende eksplosion ryster jorden i den krigshærgede ukrainske region Donbas.

I januarkulden lærer de ukrainske mineryddere fra sig om de dødelige landminer, der ligger spredt udover de frosne marker.

Det er snart to år siden, at Rusland invaderede nabolandet Ukraine. Siden har de to parter kæmpet en tyngende skyttegravskrig.

Op mod en tredjedel af det ukrainske territorium menes at være fyldt med russiske landminer. De ueksploderede miner udgør en stor fare for civile, soldater og de minører, hvis mission det er at desarmere dem.

Minørerne er en essentiel del af den ukrainske krigsførelse. Uden dem ville de ukrainske styrker ikke kunne udføre offensive operationer, og civile ville ikke kunne vende hjem til byer og regioner.

Men det i forvejen farlige arbejde udfordres af manglen på rekrutter og stadigt mere dødelige russiske mineringsteknikker.

Sergent Boller og Anatolij er to ukrainske minører, som AFP taler med under oplæringen af nye rekrutter.

Med en mine i sin ene hånd advarer Anatolij om potentielle minefælder. Hvis rekrutterne ser pengesedler, cigaretpakker eller telefoner, skal de ikke samle dem op.

- Det er med sikkerhed fælder. Vi har sågar mistet soldater på grund af en fælde i form af Pepsidåser, siger han.

De ukrainske minørers motto er "altid foran de forreste". De er ofte de første ved fronten og rydder terrænet, før styrkerne ankommer.

Men det er vanskeligt at finde folk, der er villige til at tage de risici, det kræver at være minør.

- Ud over at skulle skelne mellem forskellige sprængstoffer skal man også kende til den kemiske komposition, og hvordan man håndterer dem.

- Det er svært at finde intelligente folk, der ikke er bange af sig, siger Boller.

Arbejdet er uundværligt i krigen mod Rusland, siger oberst Oleg Shyvarskiy, der er chef for minerydning i den ukrainske hær.

Han erkender, at der er rekrutteringsvanskeligheder, og at de fleste "ganske enkelt er for bange til at kunne blive minører".

Situationen er dog ikke kritisk takket være international hjælp og åbningen af nye centre til oplæring og rekruttering.

Det egentlige antal miner, der er blevet udlagt i Ukraine af russiske styrker, er umuligt at skønne.

Shyvarskiy fortæller, at minerne placeres tilfældigt. I nogle områder kun en halv meter fra hinanden.

Derudover bliver de russiske mineringsteknikker konstant forbedret.

De ukrainske minører oplever i højere grad russiske taktikker, der er designet til at gøre det meget svært at desarmere dem.

Sergent Boller er tildækket af jord efter at have desarmeret en pansermine, som er en landmine, der ødelægger tunge køretøjer som kampvogne.

Minørerne arbejder mest om natten, fordi de kommer så tæt på fronten og fjendtlige soldater, fortæller han. De føler sig frem på jorden med pinde.

- Vi kravler hen over jorden - i mudder, i lort - russerne anbringer dem alle vegne, siger Boller.

Før krigen var han anlægsgartner i Tyskland. Som minør har han mistet venner og kolleger.

- De, der ikke døde, har mistet deres ben. Men det stopper ikke mig, siger han.

/ritzau/