Ukraines militær: Russisk flådepost på Krim er ramt
Et russisk skib blev i sidste uge ramt af en ukrainsk raket i Sevastopol på Krim. Nu melder Ukraine om et nyt angreb onsdag mod en kommandopost nær byen for Ruslands sortehavsflåde. Foto: Crimean Wind Via Telegram/Reuters
Ukraines militær oplyser, at angreb mod kommandopost for Ruslands sortehavsflåde var vellykket.
Ukraines militær oplyser, at dets styrker har ramt en kommandopost på Krim for Ruslands sortehavsflåde.
Angrebet fandt sted nær byen Sevastopol onsdag morgen.
Der er ikke flere detaljer om angrebet. Men det ukrainske militær konstaterer, at det var vellykket.
Den russisk-indsatte borgmester i Sevastopol sagde tidligere på dagen, at et raketangreb mod byen var blevet forhindret.
Ukrainske medier skrev tidligere på dagen, at høje eksplosioner havde lydt fra Krim. Særligt i området Belbek og ved flybasen Katja, begge nord for Sevastopol. Det skriver nyhedsbureauet dpa.
Der cirkulerer også videoer på de sociale medier, der angiveligt viser store røgskyer vælte op fra området.
Meldingen om onsdagens angreb kommer en uge efter, at en ukrainsk raket ramte og ødelagde et flådefartøj i Sevastopol.
Der har også været andre opsigtsvækkende ukrainske angreb mod mål på Krim over de seneste uger. Heriblandt mod et avanceret russisk luftværnssystem.
Den ukrainske halvø Krim blev i 2014 annekteret af Rusland.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned