Ukraines parlament vedtager forbud mod russiske bøger og musik

Konflikten mellem Rusland og Ukraine er ikke kun en krig på de blodige slagmarker i Donbas.

Det er et fjendskab, der rækker ind over det skrevne ord.

Det rækker ind over musik.

Parlamentet i Kyiv, Ukraines hovedstad, har i weekenden vedtaget to love, der indfører restriktioner mod russiske bøger og musik.

Det er love, som sigter på at bryde de kulturelle bånd til Rusland, som den 24. februar gik til angreb på Ukraine.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at den ene lov nedlægger forbud mod at trykke bøger, som er skrevet af russiske statsborgere.

Reglen gælder for personer, der har fået russisk statsborgerskab efter Sovjetunionens kollaps i 1991.

Hvis man frasiger sig sit russiske statsborgerskab og bliver ukrainer, kan man godt få sin bog trykt i Ukraine.

Forbuddet gælder også import af bøger fra Rusland, Hviderusland eller fra de områder, som Rusland holder besat i Ukraine.

Import af russisksprogede bøger fra andre lande kræver en særlig tilladelse.

Den anden lov forbyder at spille musik i medier og offentlig transport, hvis musikken er lavet af russiske statsborgere fra 1991 og frem.

Loven øger også den andel af musik og programmer, som skal være på ukrainsk på tv og radiostationer.

Det tyske nyhedsbureau dpa skriver, at der kan laves undtagelser for russisk-talende kunstnere, som har fordømt Ruslands krig i Ukraine.

Den ukrainske efterretningstjeneste vil udarbejde en liste over kunstnere, der kan afspilles.

Reuters skriver, at loven endnu mangler præsident Volodymyr Zelinskyjs underskrift for at træde i kraft. Men der er ifølge nyhedsbureauet ikke noget, der tyder på, at han er uenig.

Begge love er vedtaget med bred støtte.

Ukraines kulturminister, Oleksandr Tkachenko, hilser parlamentets beslutning velkommen.

- Lovene er designet for at hjælpe ukrainske forfattere med at dele kvalitetsindhold med det størst mulige publikum. Efter den russiske invasion accepterer dette publikum ikke noget russisk, kreativt produkt på det fysiske niveau, siger han på regeringens hjemmeside.

De nye regler er Ukraines seneste tiltag for at rive sig fri af flere hundrede års russisk påvirkning.

Processen blev tidligere betegnet som en proces for at fjerne kommunismen.

Nu kaldes den "af-russificere".

En proces, der ifølge staten er nødvendig for at genoprette den ukrainske kultur og identitet, som Rusland længe holdt nede.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, og andre russiske ledere har kritiseret politikken. De siger, at de russisk-talende ukrainere i det østlige Ukraine får undertrykt deres identitet og kultur.

Angrebet på Ukraine, som Rusland kalder en "specialoperation", kom ifølge Putin blandt andet for at sikre de etniske russeres rettigheder.

Den anti-russiske proces kom op i fart i 2014, efter at Rusland besatte og annekterede den ukrainske halvø Krim.

Samtidig øgede Rusland støtten til militante, prorussiske separatister i det østlige Ukraine.

Men med Ruslands angreb på Ukraine den 24. februar i år er der kommet mere fart på Ukraines bestræbelser på at lægge luft til russisk påvirkning.

/ritzau/