Ukraines præsident vil fred med Rusland og være i Nato
Volodimir Zelenskij, komikeren der blev Ukraines præsident, møder tidligere tirsdag EU's kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, i Bruxelles. Foto: Francois Lenoir/Reuters
Francois Lenoir/Reuters
Under et besøg i Natos hovedkvarter siger præsident Zelenskij, at vejen frem fører Ukraine til Europa og Nato.
Ukraines nye præsident, Volodimir Zelenskij, siger, at han er klar til at forhandle med Rusland for at få løst en militær konflikt i Østukraine.
Men han vil holde fast i den tidligere regerings mål: At Ukraine en dag bliver medlem af Nato.
Det siger Zelenskij tirsdag under et besøg i Natos hovedkvarter i Bruxelles. Her mødes han med generalsekretær Jens Stoltenberg.
Ukraine skal forblive på "vejen, der fører til Europa og euroatlantisk integration" fremhæver han.
Zelenskij siger, at et af hans vigtigste mål som præsident bliver at få gennemført en intern reform om sikkerhed, der bringer landet tættere på Nato.
Det er den ukrainske præsidents første besøg i udlandet. Hans kommentar ventes at berolige vestlige regeringer, der har brugt mange politiske kræfter og penge på at hjælpe Ukraine.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker