Ukraines præsident vil lave reformer og med i EU
Præsident Porosjenko beder regering lukke grænse til Rusland midlertidigt og vil ansøge om medlemskab af EU.
Ukraines præsident, Petro Porosjenko, siger, at han torsdag vil præsentere en plan for brede reformer, der skal lade Ukraine ansøge om medlemskab af EU "om seks år".
Samtidig udsteder han et dekret, der opfordrer regeringen til at overveje midlertidigt at lukke Ukraines østlige grænse til Rusland.
Det sker i et forsøg på at standse Ruslands "intervention" i den tidligere sovjetiske stats anliggender, lyder det.
Dekretet er offentliggjort på præsidentens hjemmeside og beordrer regeringen "til at afgøre spørgsmålet om midlertidigt at lukke kontrolposter langs Ukraines statsgrænse med den russiske føderation for trafik til lands og til havs".
Det skal ses i lyset af, at USA's præsident, Barack Obama, onsdag erklærede, at USA vil hæve de økonomiske sanktioner mod Rusland, hvis landet vælger fred og diplomati med Ukraine.
Ukraines parlament ratificerede den 16. september en skelsættende associeringsaftale med EU
Implementeringen af handelsdelen er dog blevet udsat til januar 2016 for at formilde Rusland, som siger, at aftalen vil skade landets markeder.
Porosjenko sagde torsdag videre, at for første gang i flere måneder har der ikke været dødsfald eller sårede i de seneste 24 timer i konflikten med prorussiske separatister.
Dermed ser en skrøbelig våbenhvile ud til at holde i det østlige Ukraine.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker