Parlamentet i Ukraine har nedlagt mistillidsvotum mod premierminister Julia Timosjenkos regering, der nu tvinges til at træde tilbage.
Det sker samtidig med, at hendes rival, den nyvalgte præsident Viktor Janukovitj, forsøger at skabe et nyt parlamentarisk flertal.
Af parlamentets 450 medlemmer stemte 243 for mistillidserklæringen, der nu lægger yderligere pres på forhandlingerne mellem parlamentets fem vigtigste fraktioner, der forsøger at danne en ny koalition.
Viktor Janukovitj vandt præsidentvalget for en måned siden, men han har endnu ikke været i stand til at skabe et nyt parlamentarisk flertal.
Ukraine har desperat behov for en stabil regering, der kan takle den dybe økonomiske krise, som har bragt landet tæt på et sammenbrud.
Præsidentens beføjelser er i henhold til landets forfatning begrænsede, så Janukovitj har derfor brug for et parlamentarisk flertal for at kunne lede effektivt.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde