Ukraines topgeneral advarer om dødvande i krig og beder om hjælp
- Ligesom i Første Verdenskrig har vi nået et teknologisk niveau, som sætter os i et dødvande, siger general Valerij Zaluzjnyj til The Economist. Foto: Efrem Lukatsky/Ritzau Scanpix
På dag med heftig russisk beskydning kommer ukrainsk topgeneral med advarsel om stilstand i krig.
Krigen mellem Rusland og Ukraine er på vej til at bevæge sig ind i en mere statisk og udmattende fase.
Sådan lyder budskabet fra den øverstbefalende for de ukrainske styrker, general Valerij Zaluzjnyj, i en artikel bragt i The Economist onsdag.
Han siger, at Ukraine har behov for at blive styrket militært - særligt miltærteknologisk - for at kunne gøre noget ved situationen.
Især ønsker Zaluzjnyj hjælp til at opnå mere kontrol over luftrummet.
- Ligesom i Første Verdenskrig har vi nået et teknologisk niveau, som sætter os i et dødvande, siger han til mediet.
- Der kommer højst sandsynligt ikke et dybt og smukt gennembrud, fortsætter den øverstbefalende.
I et indlæg for magasinet skriver han, at mere basale våben som missiler og granater fortsat er vigtige.
Men det er ikke nok, er den ukrainske generals budskab.
Interviewet kommer fem måneder inde i en ukrainsk modoffensiv, som ikke for alvor har ført til, at det er sket gennembrud i de svært minerede russiske forsvarslinjer.
Med vinteren på vej ventes det, at eventuelle fremskridt bliver endnu langsommere.
Zaluzjnyj advarer om, at en mere udmattende fase kan skabe store problemer for Ukraine.
- Det vil gavne Rusland og tillade dem at genopbygge deres militære styrke og med tiden true Ukraines væbnede styrker og staten selv, lyder det.
Meldingen kommer på en dag, hvor Ukraine har berettet om voldsomme russiske angreb.
118 ukrainske bebyggelser fordelt på ti ukrainske regioner blev ifølge Ukraines indenrigsminister, Ihor Klymenko, ramt af beskydning.
Det var ifølge ham det højeste antal siden årets snart.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker