Ukrainsk atomkraftværk muligvis ramt af ulykke
Generator på et ukrainsk atomkraftværk skal være udsat for en ulykke. Værket ventes dog i drift igen fredag.
En ulykke har angiveligt ramt atomkraftværket Saporosje i det sydøstlige Ukraine.
Det oplyser den ukrainske premierminister, Arsenij Jatsenjuk, ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Jatsenjuk bad efterfølgende landets energiminister, Volodymyr Demtjysjyn, om at holde en pressekonference for at gøre det klart, at produktionen af atomkraft kan fortsætte som normalt.
- Der er ingen trussel. Der er ingen problemer med reaktorerne, lyder den korte besked fra energiministeren på pressebriefingen.
Ifølge nyhedsbureauet Interfax forventes det, at reaktoren, der er ramt, igen vil være i drift fredag. Den skal testes i løbet af de kommende to dage.
Der er ingen meldinger om personskader eller udslip efter ulykken, som skal have ramt en generator.
Flere medier skriver, at det tilsyneladende skal være en kortslutning, der har ført til en delvis nedlukning af kraftværket samt et strømsvigt i området.
Atomkraftværket ligger omkring 230 kilometer vest for den ukrainske storby Donetsk, der kontrolleres af prorussiske separatister.
Ifølge den tyske avis Bild er atomkraftværket det største i Europa og det femtestørste i verden. Det står for omkring en femtedel af den ukrainske strømforsyning.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde