Ukrainsk forhandler øjner mulige kompromiser med Rusland
Ukraines chefforhandler, Mykhajlo Podoljak, ses her under tidligere forhandlinger med Rusland i Hviderusland. Foto: Sergei Kholodilin/Ritzau Scanpix
Sergei Kholodilin/Ritzau Scanpix
Forhandlinger mellem krigens parter fortsætter onsdag. Der er tegn på yderst forsigtig optimisme.
Der kan potentielt lure kompromiser i den nærmeste fremtid, der kan sætte en stopper for den igangværende krig i Ukraine.
Det synes at være konklusionen tirsdag efter endnu en omgang med svære forhandlinger mellem Ukraine og Rusland.
- Vi fortsætter i morgen. Forhandlingsprocessen er uden tvivl svær. Der er helt grundlæggende modsigelser, men der er åbnet for kompromiser, skriver den ukrainske forhandler Mykhajlo Podoljak på Twitter.
Den fjerde forhandlingsrunde gik i gang mandag over en videoforbindelse. Den fortsatte tirsdag og vil altså køre videre i løbet af onsdag.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters har ukrainske embedsfolk indikeret, at kampene i Ukraine kan ende tidligere end forventet.
Det skal angiveligt blandt andet skyldes, at Rusland har indset, at det bliver svært at indsætte en ny regering i Ukraine.
Derudover åbnede Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, tidligere tirsdag for et muligt kompromis i forhandlingerne. Her antydede han, at Ukraine måske vil droppe at gå efter et medlemskab af Nato.
Rusland har været lodret imod, at Ukraine bliver del af forsvarsalliancen.
Ved et møde i forsvarssamarbejdet Joint Expeditionary Force, JEF, sagde Zelenskyj over en videoforbindelse, at ukrainerne måske skal på jagt efter sikkerhedsgarantier i stedet for et reelt Nato-medlemskab.
- Hvis der ikke er nogen åbne døre, så må vi samarbejde med dem, vi kan, og som vil hjælpe os og beskytte os.
- Så må vi få separate garantier, sagde han.
Ruslands krav til Ukraine under forhandlingerne lyder, at Ukraine skal stoppe militære handlinger og ændre sin forfatning til at udvise neutralitet.
Derudover skal Ukraine blandt andet anerkende Krim som russisk territorium. Rusland overtog Krim med magt i 2014.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub