Ukrainsk kvinde mister sin mand i droneangreb mod deres lejlighed
Her ses brandmænd i færd med at slukke en brand efter et missilangreb i byen Odesa, som ligger i det sydlige Ukraine. Foto: State Emergency Service Of Ukrai/Reuters
Redningsfolk fik reddet en kvinde ud af lejlighed, men hendes mand stod ikke til at redde efter droneangreb.
En ukrainske kvinde er blevet reddet ud af murbrokkerne efter et russisk droneangreb mod Odesa, hvor hendes mand blev dræbt i deres lejlighed.
Det oplyser den ukrainske hær ifølge nyhedsbureauet AFP.
Den russiske drone styrtede ind i en etageejendom i den sydukrainske by Odesa sent fredag aften.
Ifølge Ukraines hær var dronen blevet skudt ned i forbindelse med en større bølge af droneangreb, som skyllede ind over Odesa-regionen fredag aften.
- En af de nedskudte droner styrtede ned i et beboelsesområde i Odesa, hvilket medførte ødelæggelse og en brand i en gård, lyder det fra militæret på beskedtjenesten Telegram.
- Selv om flammerne hurtigt blev slukket, var en af lejlighederne fuldkommen ødelagt.
Myndighederne skriver, at ejeren af lejligheden døde, men at "redningsfolk formåede at redde hans hustru ud af murbrokkerne".
Ud over den døde mand skulle adskillige andre være kommet alvorligt til skade.
To beboere fra nabolejligheden blev bragt til hospitalet med forbrændinger og andre skader, lyder det.
Oleh Kiper, som er guvernør for Odesa regionen, oplyser på Telegram, at en 72-årig kvinde var fanget under murbrokkerne i næsten to timer.
Hun er blevet bragt til hospitalet og lider af alvorlige forbrændinger og brækkede knogler.
En mor og hendes datter er også blevet bragt til hospitalet.
Præcis hvilke skader de har pådraget sig fremgår ikke tydeligt fra myndighedernes informationer, men de bliver begge beskrevet som værende i "alvorlig tilstand".
Tidligere fredag mistede tre personer livet i et andet russisk droneangreb. Her var der tale om en russisk drone, som blev skudt ned og styrtede ned i en industriejendom.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde