Ukrainske soldater bliver modtaget med jubel i Kherson
Indbyggere i den ukrainske by Kherson jublede og råbte slagord, idet de første biler med ukrainske soldater kørte ind i den centrale del af byen fredag. Foto: Handout/Reuters
Kherson er vores, siger præsident Zelenskyj, der kalder fredag en historisk dag efter indtagelse af byen.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Ukrainske styrker har fredag genindtaget byen Kherson efter det russiske militærs tilbagetrækning.
Kherson er "vores", siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, fredag aften.
- Vores folk. Vores. Kherson, skriver han på beskedtjenesten Telegram.
- I dag er en historisk dag. Vi tager Kherson tilbage, siger han videre i en videomeddelelse.
- Lige nu er vores forsvar i udkanten af byen. Men specialstyrker er allerede i byen, siger han ifølge Reuters.
Annonce
På sociale medier har han postet en video, der tilsyneladende viser ukrainske soldater sammen med indbyggere i byen.
Få timer tidligere meddelte Ukraines forsvarsministerium, at Kherson vender tilbage under ukrainsk kontrol.
??Ukrainian troops have entered Kherson.
According to videos published online, Ukrainian soldiers are in downtown Kherson. People chant “glory to the Armed Forces!”
Kherson, the only Ukrainian regional capital occupied by Russia since Feb. 24, is now officially liberated. pic.twitter.com/rhdfnDI8Pv
- Enheder fra Ukraines væbnede styrker indtager byen, skrev ministeriet på sociale medier ifølge AFP.
- De russiske invasionsstyrkers retræteruter er under den ukrainske hærs kontrol. Ethvert forsøg på at modsætte sig Ukraines væbnede styrker vil blive stoppet.
En talsmand for ministeriet bekræfter over for den britiske tv-station BBC, at den ukrainske hær "næsten har fuld kontrol" over den strategisk vigtige by.
Det er den første officielle bekræftelse fra Ukraines regering om, at dens styrker nu er i Kherson.
Byen har været besat af Rusland siden marts.
Det ukrainske forsvars efterretningstjeneste har udsendt en meddelelse på russisk med besked til de russiske soldater, der måtte være tilbage i Kherson, om straks at overgive sig.
- I har kun én chance for at undgå døden - overgiv jer omgående, lyder det ifølge Reuters i meddelelsen, der er sendt ud på tjenesten Telegram.
“Russia is forever here”, said a poster in Bilozerka near Kherson. Well, not really!
To everyone in the world, including ASEAN where I currently am: Ukraine is gaining another important victory right now and proves that whatever Russia says or does, Ukraine will win. pic.twitter.com/8bc4JGNajX
Ruslands forsvarsministerium oplyste kort forinden, at over 30.000 russiske soldater er trukket tilbage til den østlige bred af floden Dnipro. Det skriver Reuters.
Annonce
På Twitter har Ukraines udenrigsminister Dmytro Kuleba, postet en video af ukrainere, der er i færd med at fjerne et stort skilt i en by nær Kherson.
- Rusland er her for evigt, står der på skiltet.
- Ukraine vinder endnu en vigtig sejr lige nu og beviser, at hvad end Rusland siger eller gør, vil Ukraine vinde, skriver Kuleba.
I centrum af Kherson bliver de ukrainske soldater mødt af jublende indbyggere. Det viser videoer, der deles på sociale medier, skriver Reuters.
På den centrale plads i byen klapper og hujer lokale indbyggere, mens de synger slagsange om ukrainsk sejr.
To mænd løfter en kvindelig soldat op på deres skuldre og kaster hende op i luften.
En mand i militæruniform viser et V-tegn, mens han holder et ukrainsk flag i den anden hånd. Billedet er fra en video, der angiveligt er filmet i byen Kalynivske i Kherson-regionen onsdag. Ifølge Ukraines forsvarsministerium er ukrainske styrker nu gået ind i Kherson, mens russerne har forladt byen. Foto: Handout/Reuters
Nogle indbyggere har svøbt sig i det ukrainske flag. En mand græder af glæde.
Ukraines generobring af Kherson ses som et stort nederlag for Ruslands præsident, Vladimir Putin.
Det er den eneste provinshovedstad, som russiske styrker havde formået at indtage siden invasionen 24. februar.
Det er kun lidt over en måned siden, at han erklærede Kherson-provinsen som en del af Rusland.
Annonce
Fredag fastholder regeringen i Moskva, at Kherson er en del af Rusland. Det siger Putins talsmand, Dmitrij Peskov, ifølge AFP.
Seneste artikler
Nykøbing FC henter spiller i FC Midtjylland
Cyklist slap heldigt fra sammenstød med bil
Kastede genstand mod kørende lastbil: Forrude smadret
Borgmester vil hjælpe medarbejderne videre: - Det er bydende nødvendigt
Politiet fortsætter eftersøgningen af Maibritt
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik