Ulykkeslastbil fra Norge: Kørte også galt sidste år
Den polsk registrerede lastbil, som mandag brød i brand i en norsk tunnel og forårsagede en større evakuering med godt 70 hospitalsindlæggelser til følge, var ikke ukendt af myndighederne i landet.
Lastbilen var sidste år involveret i en anden ulykke, hvor en polsk chauffør havde kørt den i grøften efter at have indtaget en halv liter vodka og to øl, skriver norske vg.no.
Ulykken skete ved Voss, der ligger cirka 50 kilometer fra Gudvangatunnellen, hvor lastvognstoget mandag brød i brand.
Chaufføren sad ifølge Avisa Hordaland i bar overkrop og uden bukser, da han blev fundet i grøften 30. juni sidste år.
Han havde lige holdt en pause, og efter 100 meters kørsel rullede han ud i grøften i et sving.
En blodprøve viste ifølge den efterfølgende dom, at han havde en promille på 2,72, og han blev dømt til 21 dages fængsel og mistede retten til at køre i Norge i fem år.
Lastbilen mistede imidlertid ikke retten til at blive ført på norske landeveje, og således kunne den mandag køre ind i den over 11 kilometer lange Gudvangatunnel, hvor den brød i brand.
73 personer måtte på sygehuset efter branden i tunnellen.
Chaufføren fra Gudvangatunnellen er sigtet af politiet, som mener, at hans lastbil havde alvorlige mangler.
Lastbilen kommer ikke til at køre igen. Den er udbrændt.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie