Det fortæller Ole Egberg Mikkelsen, leder af Udenrigsministeriets Borgerservice, til Ritzau, efter det fredag er kommet frem, at dansk-bahraineren nu også er stoppet med at drikke vand.
- Det er korrekt, at vores ambassadør ikke har haft adgang i op mod en uge. Og det er selvfølgelig bekymrende, at vi ikke har den adgang, som vi har haft tidligere, siger han.
- Så det arbejder vi for at få genoprettet.
Ole Egberg Mikkelsen understreger, at det er vigtigt, at der igen bliver adgang til al-Khawaja.
- Jeg kan sige, at vi over for de bahrainske myndigheder har understreget, at det er vigtigt for os at få den adgang, som vi har haft hidtil, for at kunne følge hans tilstand.
Som ambassadør i Saudi-Arabien har Christian Kønigsfeldt også ansvaret for Danmarks interesser i Bahrain.
Lederen af Udenrigsministeriets Borgerservice fortæller, at der arbejdes på højtryk af diplomatiske veje for at løse sagen.
- Indsatsen er allerede på et meget intensivt niveau - og det vel mest omfattende sådan en sag overhovedet har haft i den danske udenrigstjeneste.
Han vil ikke gå i detaljer om, hvilke diplomatiske skridt, der er taget.
- Det er i forhold til en række af vores partnere, som støtter os i sagen. Der kan vi ikke af hensyn til fortrolighed gå ud og sige, hvad andre gør for os, siger Ole Egberg Mikkelsen og fortsætter:
- Men jeg kan sige, at der er stor opbakning til den kampagne, som den danske udenrigsminister har stillet sig i spidsen for.
Abdulhadi al-Khawaja sultestrejker i protest mod en livstidsdom, han sidste år blev idømt for at opfordre til et systemskifte i Bahrain. Hans sultestrejke har indtil videre varet 72 dage.
Abdulhadi stoppede allerede onsdag med at få væske intravenøst, men på daværende tidspunkt ville han stadig drikke vand. Det er han stoppet med nu.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde