Undervariant af omikron dukker op i Sverige
Der er registreret fire tilfælde af coronavarianten B. 2.86 på tværs af Sverige, oplyser myndighederne.
En undervariant af omikron B.2.86 har spredt sig til Sverige.
Der er tirsdag blevet registreret fire tilfælde af coronavarianten.
Det oplyser landets sundhedsstyrelse ifølge det svenske medie Aftonbladet.
Tilfældene er fundet på tværs af flere regioner med stor geografisk spredning, oplyser myndigheden.
Sundhedsstyrelsen i Sverige ser på nuværende tidspunkt ikke en sammenhæng mellem de fire tilfælde og udlandsrejser fra Sverige, lyder det.
Den første prøve af den nye variant med navnet BA.2.86 blev opdaget 24. juli i år.
I Danmark er der i den seneste opgørelse blevet registreret seks nye tilfælde. De er blevet fundet mellem 10. august og 21. august.
Det skriver Statens Serum Institut (SSI) onsdag på Twitter.
Tidligere er BA.2.86 også blevet registreret i Israel, Storbritannien og USA.
Efter at BA.2.86 var opdaget, blev varianten klassificeret som en "variant under overvågning" af Verdenssundhedsorganisationen (WHO).
Da SSI den 18. august berettede om de første tilfælde, lød det, at det endnu var for tidligt at sige noget om, hvor alvorlig og smitsom BA.2.86 er.
Ingen af de på daværende tidspunkt tre smittede havde haft symptomer, der var anderledes end almindelige coronasymptomer, og SSI meldte derfor, at vaccinerne forventes at give god beskyttelse mod alvorlig sygdom.
SSI er i gang med selv at dyrke varianten. Herefter skal det undersøges, hvordan antistoffer fra coronavaccinerne virker i forhold til den.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde