Unesco-chef fortvivlet over ødelæggelser i Palmyra
Unesco-chef fortvivlet over ødelæggelser i Palmyra Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Ødelæggelserne i oldtidsbyen Palmyra er en uacceptabel forbrydelse mod civilisationen, siger Unesco-chef.
Islamisk Stats ødelæggelse af det vigtigste tempel i oldtidsbyen Palmyra i Syrien er en krigsforbrydelse, siger Unescos chef, Irina Bokova.
Hun udtrykker sin "dybe fortvivlelse" over den militante gruppes ødelæggelser.
- Ødelæggelsen af Palmyra udgør en uacceptabel forbrydelse mod civilisationen, men vil aldrig udslette 4500 års historie, siger Bokova.
Satellitoptagelser bekræfter ifølge FN, at der er sket omfattende ødelæggelser på det største tempel, der også betegnes som Palmyras bedst bevarede.
Byens romerske ruiner står på Unescos liste over unik verdensarv.
Unitar, FN's institution for uddannelse og forskning, har ved hjælp af satellitbilleder konstateret, at der er sket omfattende ødelæggelser, efter en kraftig eksplosion søndag ramte den cirka 2000 år gamle tempelruin.
Tidligere på måneden sprængte den militante gruppe et andet tempel i luften, nemlig det lige så gamle Baal Shamin-tempel. Unesco har ligeledes betegnet disse ødelæggelser som en krigsforbrydelse.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned