Ung gidseltager er død af egne skud

Gidseldramaet på en skole i den amerikanske delstat Wisconsin er endt ulykkeligt for den dreng, der i knap fem timer holdt 23 elever og én lærer til fange i et klasseværelse.

Efter knap et døgn på hospitalet er den 15-årige Samuel Hengel død. Han skød sig selv, da politiet trængte ind i klasselokalet. Før politiet tog affære på skolen i byen Marinette, havde eleven sluppet gidslerne fri - alle uskadte.

Politiet efterforsker stadig, hvad der fik den bevæbnede teenager til at tage gidslerne på skolen med omkring 800 elever.

/ritzau/AFP

Den 15-årige dreng, der tog 24 som gidsler på en skole i Wisconsin, er død efter at have skudt sig selv.

Offentliggjort Sidst opdateret