Et gidseldrama på en skole i byen Marinette i den amerikanske delstat Wisconsin har fået en lykkelig udgang for 24 gidsler, der alle er løsladt. Den 15-årige gidseltager har skudt sig selv, da politiet stormede det klasseværelse, hvor han holdt gidslerne fanget.
Det skriver den lokale avis Milwaukee Journal Sentinel.
Ifølge avisen er det den status, som lokale politichef, Jeffrey Skorik, har givet på en pressekonference tirsdag morgen dansk tid. Skorik oplyser videre, at gidseltageren er kørt på hospitalet. Hans tilstand er uvis.
Forinden havde lederen af det lokale nødberedskab, Eric Burmeister, oplyst, at alle gidslerne - 23 elever og én lærer - var blevet løsladt, og at ingen af dem var kommet til skade.
Det var efter et næsten fem timer langt drama, der begyndte, da den bevæbnede dreng indtog klasseværelset mod slutningen af skoledagen. Her holdt han eleverne og læreren fanget, mens forhandlere forsøgte at opnå en løsning.
Alt imens måtte den lokale politichef afvise forlydender om, at personer skulle være kommet til skade under gidseltagningen.
Der går 800 elever på skolen ifølge dens hjemmeside. Marinette ligger omkring 80 kilometer nord for byen Green Bay i staten Wisconsin.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde