Ungarn afslører motorsnyd og venter nedtur i bilindustri
Det kan få store konsekvenser for bilindustrien i Ungarn, at der sidder snydesoftware i Audi, siger minister.
Den kolossale skandale i tysk bilindustris flagskib Volkswagen kan få tunge konsekvenser for Ungarn, som årligt producerer to millioner motorer til Audi.
Landets økonomiminister afslører i et interview med den nationale kanal TV2, at en ungarsk fabrik fremstiller motorer til det populære bilmærke, der hører under Volkswagen-gruppen, med et program, der sminker på bilernes udledning.
Han vurderer, at sagen om programmet, som i test måler bilernes udledning af kvælstofilter langt under det reelle niveau, får konsekvenser for bilindustrien.
- Jeg er sikker på, at det kommer til at få konsekvenser for ungarsk bilindustri og for den lokale bilindustri. Men jeg håber, at de bliver mindre, end hvad skandalens foreløbige scenarier forudser, siger økonomiminister Mihaly Varga.
Ministeren fortæller, at han er i dialog med både Audi og den tyske rival Mercedes, der også har fabrikker i landet.
Daimler, som er moderselskab for Mercedes, har afvist, at man snyder med udledningstal.
Ministeren har tidligere anslået, at ungarsk økonomi kan tabe 0,3 til 0,6 procent i vækst, hvis salget af europæiske biler går ned som resultat af skandalen, der blev afsløret i USA i forrige uge.
Ungarn har ingen planer, siger ministeren, om at forbyde salget af berørte biler fra VW-koncernen, der omfatter Audi, Volkswagen, Skoda og Seat. Schweiz har midlertidigt forbudt salget af snydebiler.
Fabrikken i byen Gyor er storleverandør til VW-gruppen. Sidste år blev der produceret 1,97 millioner motorer og 135.000 biler på stedet.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker