Ungarn tiltaler fire for drab på 71 migranter
Det var i denne lastbil, at politifolk i Østrig 27. august 2015 fandt 71 mennesker døde af luftmangel i lastrummet (Arkivfoto). Foto: /ritzau/AP/Ronald Zak
/ritzau/AP/Ronald Zak
Ungarns anklagemyndighed præsenterer tiltalen i sag om 71 døde migranter i lastbil på østrigsk motorvej.
Anklagere i Ungarn har torsdag tiltalt 11 mennesker for menneskesmugling og drab i forbindelse med 71 migranters død.
Fire af de 11 tiltales for drab i sagen fra 2015, hvor en lastbil blev fundet på en østrigsk motorvej med de mange mennesker kvalt i lastrummet.
I en erklæring fra anklagemyndigheden i Bacs-Kiskun, hvor lastbilen påbegyndte den fatale rejse, hedder det, at man ønsker livsvarigt fængsel til de fire. Flere af de andre kræves udvist efter endt straf.
De tiltalte indgår ifølge anklagerne i et netværk af folk, der tjente millioner af kroner på at smugle migranter og flygtninge over grænser. Mange tusinde mennesker fra Mellemøsten og Afrika strømmede i 2015 op gennem Balkan for at søge asyl og ophold i Nordeuropa.
En obduktion viste siden, at de 71 personer, hvoraf de fleste var fra Syrien, alle var døde af iltmangel kort efter afgang fra den ungarske hovedstad, Budapest.
Myndighederne i Østrig vurderede dengang, at lastbilens køle- og luftsystem ikke virkede. De mange i lastbilen, heriblandt adskillige børn, havde derfor kun ilt nok til én eller halvanden time.
Fire mænd - tre bulgarere og en afghaner - blev umiddelbart efter mistænkt i sagen.
De blev sat i forbindelse med en bulgarsk-ungarsk ring af menneskesmuglere.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned