Ungarsk by får ordre til at give tørstende romaer vand
Tusindvis af romaer i en ungarsk by har under en hedebølge måttet stå i kø for at få vand, efter byens borgmester har lukket mange af de offentlige vandhaner.
Det er af kritikere blevet tolket som åbenlys racisme over for romaer.
Temperaturen nåede onsdag 40 grader i byen Ozd i den nordøstlige del af landet, og det har fået regeringen i Budapest til at gribe ind.
Den har beordret borgmesteren, Pal Furjes, til at genåbne vandforsyningen til de fattige roma-karterer i byen.
Der lyder sarkastiske kommentarer fra byens roma-befolkning over vandet, som blev lukket uden varsel.
- Jeg kan fylde denne spand op med mit eget spyt, før disse dråber gør det, siger György Kiss, mens han står foran en hane, hvor vandtrykket er minimalt.
- Vi takker borgmesteren mange gange. Næste gang skal han også lukke for luftforsyningen, lyder det spydigt fra ham.
Ungarns romaer lever for de flestes vedkommende i dyb fattigdom uden el og rindende vand i deres huse.
De er derfor afhængige af at kunne fylde deres spande med vand fra de offentlige pumper.
Ikke desto mindre valgte Ozds byråd midt under en hedebølge at lukke for mere end halvdelen af de offentlige vandhaner og at sænke trykket på resten.
Begrundelsen var, at byens vandregning er for stor.
Indenrigsminister Sandos Pinter har onsdag henvendt sig direkte til borgmesteren og givet ham ordre til at åbne for vandet igen og suspendere byrådets beslutning på grund af det ekstremt varme vejr.
Romaer udsættes rundt om i Europa for diskrimination, og det gælder også Ungarn, hvor syv procent af befolkningen er romaer.
Tirsdag blev fire ungarske højreekstremister fængslet for at have dræbt en roma-familie.
Det skete i perioden 2008 og 2009, hvor en række racistiske overfald og angreb på romaer rystede ungarerne.
Politiet blev dengang beskyldt for at at have set den anden vej, når voldsmændene gik til angreb.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie