Ungarsk politi har anholdt direktøren for det aluminiumsværk, der i sidste uge var skyld i et kæmpe udslip af giftigt slam i en række mindre byer og større floder.
Samtidig har myndighederne fundet det ottende offer og eneste savnede person i forbindelse slamudslippet.
- Liget af endnu et offer blev fundet nær Devecser, hvilket bringer totalen op på otte, siger den regionale chef for katastrofehjælp Tibor Dobson til nyhedsbureauet MTI.
Direktøren fra MAL Zrt, Zoltan Bakonyi, er blevet anholdt og udspurgt om giftsagen, siger myndighederne.
Ungarns premierminister, Viktor Orban, sagde mandag til landets parlament, at MAL Zrt skal stilles til ansvar for giftkatastrofen og samtidig placeres under statens kontrol.
- Siden dette ikke var en naturkatastrofe, men menneskeskabt, så bliver det ikke skatteyderne, som betaler regningen, men dem, der var skyld i skaden, siger Orban.
Katastrofearbejdere og frivillige arbejder i øjeblikket på livet løs for at bygge en ny dæmning, der kan stoppe en ny bølge giftslam, der kan blive fremprovokeret af regn senere på ugen.
Byerne Devecser og Kolontar blev hårdest ramt, da giftslammet væltede ud over et område på cirka 40 kvadratkilometer og samtidig forurenede blandt andet Donau-floden.
Ejerne af MAL Zrt nægter at have andel i giftkatastrofen.
- Firmaet har strengt observeret det tekniske reglement, skriver det i en meddelelse.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker