Ungarsk tv-reporter spænder ben for flygtninge på flugt
En kollega fangede episode, hvor kvindelig tv-reporter spænder ben for mand på flugt - hun er nu fyret.
Da en gruppe flygtninge eller migranter tirsdag stak af fra en stor asyllejr i det sydlige Ungarn, greb myndighederne straks ind for at stoppe dem.
Det samme gjorde en ungarsk tv-reporter, som tilsyneladende var på stedet for at rapportere fra lejren.
Da en mand, tungt lastet med et barn og bagage, løb forbi hende med betjente i hælene, strakte hun benet frem, så han styrtede til jorden og rullede rundt.
En journalist Stephan Richter, som arbejder for RTL og n-tv, filmede episoden og delte den på Twitter. Det fremgår tydeligt, at kvinden stikker foden frem og spænder ben.
Episoden blev hurtigt spredt på de sociale medier, og hendes arbejdsgiver - tv-stationen N1TV - skriver tirsdag på Facebook, at hun ikke længere arbejder for tv-kanalen.
I et kort indlæg på det sociale medie skriver kanalens chefredaktør, Szabolcs Kisberk, at den kvindelige journalists opførsel er "uacceptabel", og "arbejdsforholdet er afsluttet".
De fleste i asyllejren kommer ifølge CNN fra Syrien, Irak og Afghanistan, og deres nationaliteter peger dermed på, at de er flygtninge.
Flere flygtninge fortæller, at de var blevet stillet i udsigt, at en bus skulle bringe dem til et andet sted, så de kunne undgå at blive registreret på stedet.
Ifølge CNN var deres håb at nå til Tyskland eller Østrig.
Det lykkedes i første omgang for en gruppe mennesker i lejren at slippe væk fra myndighederne, men de blev senere pågrebet.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker