For anden nat i træk har unge hærget Stockholmforstaden Rynkeby. Uroen natten til onsdag var den værste, og øjenvidner siger, at området på et tidspunkt mindede om en krigszone.
Flere end 50 unge samledes ved en skole, hvor de brød brosten op, satte ild til biler og flere huse og forhindrede brandfolk i at komme frem.
- Oprådet minder om en krigszone. Det regner med sten, siger en beboer til avisen Metro.
Balladen begyndte sent mandag aften, da nogle unge blev nægtet adgang til en skolefest. Det førte straks til ballade og flere timers uro i gaderne omkring skolen.
Med store politistyrker blev uroen stoppet, men tirsdag aften samledes mange unge igen i området, og politiet blev igen sendt af sted.
Balladen brød løs, da en større skole i området blev sat i brand. Da brandvæsnet med eskorte af politiet kom til stedet, sendte de unge en byge af sten mod brandfolkene og politiet.
Først efter et par timer kunne brandfolkene komme i gang med slukningsarbejdet på skolen og 11 andre påsatte brande i området.
Først hen ved tretiden onsdag morgen var der ro, men politiet patruljerer fortsat i området.
Rynkeby og den nærliggende Tensta-forstad er indvandrertætte bydele med stor arbejdsløshed og sociale problemer. Uro magen til de seneste nætter hører dog til sjældenhederne.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde