Unge fra 110 lande til klimamøde

Over 800 unge miljøaktivister fra 110 lande indledte mandag en samling, der kaldes det største ungdomsmøde nogensinde i kampen mod klimaændringer.

Den et uge lange konference i den sydkoreanske by Daejeon organiseres af FN's miljøprogram, Unep.

FN-organets direktør, Achim Steiner, siger i en erklæring ved åbningen af mødet i Sydkorea, at konferencen samler "den generation, som vil arve udfaldet af de beslutninger, der træffes i december i København". De 800 deltagere, som er mellem 10 og 24, er udvalgt blandt tusindvis af ansøgere, som har udmærket sig med fremragende grønne projekter. Blandt disse er en rap video af to canadiske teenagere om miljøforbedringer, forsøg på at udbrede lavenergipærer i Nepal og rensning af forurenede flodløb i Rusland. Det bedste af de mange initiativer vil blive belønnet på konferencen.

/ritzau/AFP

Miljøaktivister samlet i Sydkorea for at drøfte klimatopmøde i København.

Offentliggjort Sidst opdateret