Unges frygt for at tage i krig har skabt militært problem for Tyskland

Krigen mellem Ukraine og Rusland gør, at de fleste europæiske lande begynder at opruste.

Det gælder også Tyskland, men landets forsøg på at lokke flere i militærtjeneste er dog mislykket.

Det ser ud til, at en omfattende rekrutteringskampagne til Bundeswehr, Tysklands væbnede styrker, i de seneste måneder er slået fejl.

Ifølge Tysklands forsvarsminister, Boris Pistorius, er tallet af ansøgninger til Bundeswehr faldet med syv procent i de første måneder af 2023 i forhold til sidste år.

For mange unge tyskere er en militærkarriere helt ude af ligningen.

Max Müller er ung og veltrænet - præcis det, som den tyske hær kan bruge. Men han overvejer slet ikke at søge ind i hæren. Især ikke efter krigen mellem Rusland og Ukraine.

- Hvis krig bryder ud i Europa, så er man forpligtet til at blive udsendt, siger han til AFP.

- Det kunne jo blive min død.

Selv om den tyske hær ikke kæmper i Ukraine, har den nære krig vakt fortidens krigsfrygt, der har ligget begravet siden Anden Verdenskrig.

Tysklands medlemskab af forsvarsalliancen Nato betyder, at landets militær er blevet bedt om at hjælpe grænsepolitiet i lande med grænser til Rusland og Belarus.

Men ikke mange vil afsted. Selv blandt soldater i Bundeswehr oplever tyskerne angiveligt, at kun få frivillige vil sendes til den østlige flanke.

Kun en femtedel af soldaterne i hæren har af fri vilje meldt sig til at blive udsendt til brigaden, som Tyskland vil stationere i Litauen, skriver nyhedsmagasinet Der Spiegel.

Tysklands militær søger også kokke og folk med kompetencer inden for teknologi, og lige på de områder - væk fra den direkte front - er det lettere at rekruttere.

Lisa Hoffmann har overvejet at blive en del af militæret. Dog ikke som soldat. Hun har intentioner om at blive en del af lægeholdet i den tyske hær.

Hun fortæller, at hun gerne vil mere, end hvad hendes arbejde som sygeplejerske tilbyder.

Lisa Hoffmann oplever, at hendes generation ikke ønsker at blive en del af militæret. Hun mener, at det skyldes en mere forkælet generation, der er skræmt ved tanken om at bo i barakker.

- Ikke mere hotel hos mor. Det gør, at de unge ikke har lyst. Vores generation er lidt mere forkælet, siger den 23-årige Lisa Hoffmann til AFP.

Hæren erkender, at også demografiske udfordringer har indflydelse på manglen på soldater.

- Demografisk forandring er selvfølgelig en kæmpe udfordring, siger kommandør Heiko O., der rekrutterer nye soldater, til AFP.

- Vi har færre unge mennesker, der leder efter et arbejde. Derudover er der mange, som søger arbejdskraft, da den ældre generation går på pension.

Tyskland igangsatte allerede indsatser, der skulle styrke det tyske militær, før krigen i Ukraine.

Planen var, at landet i 2031 skulle have omkring 203.000 soldater. I dag er der 181.000 mænd og kvinder i trøjen.

Boris Pistorius sagde i sidste måned, at tallet skal revurderes, fordi det er for ambitiøst.

De væbnede styrker har også et dårligt omdømme i Tyskland. I 2017 kom det blandt andet frem, at militæret har uddannet højreekstremister i sine specialstyrker.

/ritzau/AFP