Ungt par sælger datter for at købe en iPhone
Et ungt kinesisk par risikerer at blive straffet for at sælge deres datter og bruge nogle af pengene til at købe en iPhone. Det skriver avisen the Liberation Daily fredag.
Ifølge den offentlige anklagemyndighed i den kinesiske by Shanghai ville det unge par bortadoptere deres tredje barn over internettet, og parret har ifølge kinesisk politi accepteret at modtage penge for babyen.
Efterforskerne har fundet ud af, at moren har brugt pengene på at købe en iPhone, et par sportssko og andre produkter.
Det kinesiske par forklarer, at de bortadopterede barnet, da de ønskede at give det en bedre opvækst, end hvad parret kunne tilbyde, da de i forvejen har to børn.
Det er uvist, hvor mange penge parret har krævet for babyen, men ifølge kinesiske medier er beløbet på mellem 26.000 og 44.000 danske kroner.
Det har ikke været muligt for avisen at få en kommentar fra de lokale myndigheder i Shanghai.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker