Det internationale samfund risikerer at stå over for en katastrofe, hvis det ikke griber hurtigt ind og får bremset stridighederne i Kirgistan, siger chefen for FN's flygtningehøjkommissariat (UNHCR), Antonio Guterres.
- Det, der foregår, er allerede en tragedie, og det kan udvikle sig til en katastrofe, siger han i et interview med tysk radio.
- Vi skal hurtigt finde en politisk løsning. Landets naboer og det internationale samfund må gøre alt, hvad der står i deres magt, for at hjælpe Kirgistans overgangsregering med at genetablere fred og stabilitet, tilføjer Guterres.
Over 75.000 mennesker er flygtet fra Kirgistan og har søgt tilflugt i Usbekistan. Derudover er omkring 200.000 mennesker internt fordrevne i Kirgistan, oplyste UNHCR tidligere.
Mindst 179 personer har mistet livet i blodsudgydelserne.
Guterres siger, at de kirgisiske myndigheder ikke er i stand til at få volden under kontrol.
- I sådan en situation vil en international styrke være nyttig, siger UNHCR-chefen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker