Der er ikke tale om en lille fodfejl. For FN's Børnefond Unicef er nemlig selv én af de primære kilder til de rigtige tal, som de faktisk betales af FN for at lave.
Men de har bare ikke kunnet finde rundt i deres egne tal, siger organisationen til Detektor.
Da Unicef Danmark lavede reklamen i sensommeren 2011, brugte de deres egen statusrapport fra 2007, som gav estimater på antallet af børn, der dør af diarré, ud fra data indsamlet fra 2000 til 2006.
Ifølge den er der rigtig nok knap to millioner børn under fem år, der hvert år dør af diarré. Det svarer til cirka 5000 børn om dagen. Men siden da har de flere gange opdateret estimater med nyere data.
I maj 2010 offentliggjorde de nye estimater fra 2008, som viste, at er var tale om omkring 3600 børn, og den 28. februar 2012 kom de igen med nye estimater ud fra tal fra 2011.
Her var tallet igen faldet. Nu er det nede på omkring 3300 børn om dagen.
- Vi har bestemt ingen interesse i at manipulere med tallene eller overdrive dem. Der er simpelthen tale om en menneskelig fejl, og det er dybt kritisabelt, siger Unicef Danmarks informationschef, Karin Aaen, til Detektor.
Ekspert i Global Health Morten Sodemann er enig i, at det er problematisk.
- Det er kritisabelt på den præmis, at de er sat i verden for at levere opdaterede tal på, hvad der er dødsårsagen og hvor skal vi lægge vores investeringspenge og forskningspenge fremover, siger Morten Sodemann til Detektor.
Unicef Danmark har nu valgt at pille reklamen af:
- Men der er jo stadig omkring 3000 børn, der dagligt dør, så derfor vil vi selvfølgelig stadig lave kampagner, siger Karin Aaen til Detektor.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde