Uovervindelige Putin vil cementere sin magt med overbevisende genvalg

Der er ingen tvivl om udfaldet, når der fredag til søndag afvikles præsidentvalg i Rusland.

Præsident Vladimir Putin venter blot på sin kroning, hvor han sikrer sig seks år mere i spidsen for landet.

Med sejren kan Putin, der har været ved magten som præsident eller premierminister siden slutningen af 1999, blive som leder frem til minimum 2030.

Det er en længere periode end nogen anden russisk leder siden det 18. århundrede.

Han har i alle årene styret Rusland med hård hånd og slået ned på modstandere.

Den tidligere agent i den sovjetiske efterretningstjeneste KGB går til valget uden reel modstand og stor selvtillid.

Russiske styrker i Ukraine kan for første gang i månedsvis vise fremskridt på slagmarken i Ukraine.

Og hans mest fremtrædende kritiker, Aleksej Navalnyj, døde i en i russisk fængselskoloni sidste måned.

Ifølge styret bunder den sikre kurs mod genvalg ikke i, at alle Putins modstandere enten er døde, fængslede eller flygtet ud af landet.

Forklaringen er, at befolkningen står helt og holdent bag ham.

- Ingen kan realistisk set konkurrere med ham, har talsperson Dmitrij Peskov sagt.

Selv om sejren er hjemme, før valget er afholdt, har styret og Putin taget valget alvorligt.

Der er kastet store penge i en kampagne, som har til formål at øge støtten til Putin, der også har rejst rundt i landet forud for valget.

- Valget er vigtigt for styret i Kreml, siger Nikolaj Petrov, forsker ved tænketanken Chatham House, til AFP.

- Det er nødvendigt at vise, at russerne i overvældende stor grad støtter Putin under den militære offensiv.

Titusinder af russere har vist deres støtte til politikeren Boris Nadezjdin, der med et budskab om fred i Ukraine ønskede at stille op til valget, men han blev afvist af valgmyndigheder.

Samtidig er det et mål for styret at opnå endnu bedre valgresultat for Putin end ved de foregående fire valg.

I 2018 viste de officielle russiske tal, at Putin fik 77,5 procent af stemmerne.

Heller ikke dengang havde han nogen rigtig modstand. Alligevel var der meldinger om udbredt fusk for at få tallet højere op.

Op til valget viser en meningsmåling fra et institut tæt på styret, at Putin står til op mod 82 procent af stemmerne, skriver dpa.

Officielt er der tre modkandidater. Men det er mest for syns skyld for at give indtryk af en reel konkurrence.

Der vil også være stemmeurner at finde i de fire ukrainske regioner, som ifølge Rusland efter invasionen nu er russiske, samt på Krim-halvøen, som russerne annekterede i 2014.

Talsperson Peskov afviste tidligere på måneden kritik af, at valget hverken er frit eller retfærdigt.

- Vi tolererer ikke nogen former for kritik af vores demokrati. Vores demokrati er det bedste, sagde han.

Kritikere har nu alligevel planer om at vise deres modstand mod styret. Både fra udlandet og bag tremmer håber fremtrædende oppositionsfolk at spolere valgfesten.

Navalnyjs tilhængere har opfordret til, at modstandere af Putin møder op ved valgstederne præcis ved middagstid søndag for at danne lange køer og vise, at de er ikke bakker op om præsidenten.

/ritzau/

Putin: Jeg gik med til udveksling af Navalnyj før hans død