Flintredskaber fundet i en engelsk landsby viser, at urmennesker slog sig ned i det nordlige Europa for 800.000 år siden - langt tidligere end hidtil troet, hvilket kan få forskere til at revurdere det tidligere menneskes kunnen.
En udgravning i landsbyen Happisburgh på den engelske østkyst afdækkede flere end 70 flintredskaber, der antageligt blev benyttet til at skære i træ eller i kød, skriver det ansete, naturvidenskabelige tidsskrift Nature. Flintredskaberne er de tidligste spor på menneskelig beboelse i yderområderne af de koldere, nordligt beliggende skove i Eurasien - den sammenhængende landmasse bestående af Europa og Asien.
- Fundene er uden sammenligning de tidligst kendte beviser på mennesker i Storbritannien. De er mindst 100.000 år ældre end tidligere fund, siger Chris Stringer, specialist ved Londons Naturhistoriske Museum.
- De har betydelige implikationer for vor forståelse af urmenneskets opførsel, tilpasning og overlevelse, lige så vel som hvornår og hvordan vor tidlige forfædre koloniserede Europa efter at have forladt Afrika, siger Stringer videre.
Hidtil har man troet, at urmennesket kom til Storbritannien for omkring 700.000 år siden. Dette byggede man på fund gjort i den engelske landsby Pakefield. Europæiske urmennesker havde indtil da, troede man, kun koloniseret områder syd for Alperne og Pyrenæerne.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde