De voldsomme gadekampe i Jamaicas hovedstad Kingston, der udspringer af politiets forsøg på at arrestere berygtet bandeleder, blokerer vejen til byens lufthavn og kan sprede sig ud over hovedstadens grænser, siger USA's udenrigsministerium.
- Udenrigsministeriet advarer amerikanske borgere mod at rejse til Kingston og omkringliggende områder, skriver ministeriet i rejseadvarsel.
- Adgangen til Norman Manleys internationale lufthavn er blevet blokeret midlertidigt på grund af skudvekslinger mellem kriminelle og politiet, står der yderligere.
Narkobaronen Christopher "Dudus" Coke står i centrum for de seneste dages uroligheder i byen, som har kostet mindst fire mennesker livet, heraf to betjente, en soldat og en civilist ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Dudus står over for en høring, der skal afgøre, om han skal udleveres til USA for at blive retsforfulgt i en sag om narkohandel og våbensmugling.
Borgerne i kvarteret Tivoli Gardens opfatter dog lederen af banden Shower Posse som en civil leder, der nyder heltestatus. De har bygget barrikader for at beskytte Dudus, og bandemedlemmer er i åben krig med politiet for at hindre hans anholdelse.
Med opbakning fra hærens helikoptere og soldater gik politiet mandag ind i Dudus' højborg i den vestlige del af Kingston, hvor han menes at opholde sig. Politiet blev mødt af stor modstand i form af barrikader, skud og stenkastning.
Shower Posse har et vidtforgrenet kriminelt netværk i USA, hvor gruppen blandt andet står bag salg af marihuana og crackkokain.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde